Denne vin er et "Must try" for alle, der elsker Bourgogne og Pinot Noir!
Baglio Onuri har her lavet en fantastisk vin på druesorten, Nerello Mascalese, der har givet endnu mere rosende omtale til de forrygende vine, der bliver lavet på Sicilien.
Vinen er kølig og saftig i stilen med både røde bær og violer samt burgundiske træk af skovbund og mineralitet.
En særdeles elegant vin, som med garanti også vil falde i god jord hos Barolo-nydere!
Et topkøb fra Sicilien, der med god grund har høstet hele 93 point fra Flaskehalsen!
Vinen står smukt i glasset med en ren kirsebærrød farve. Næsen inviterer indenfor med en Pinot Noir-lignende parfume og elegance.
Baglio Onuri er silkeblød og frisk med spandevis af røde frugter, der spiller perfekt sammen med mokka og tobak fra fadlagringen.
Eftersmagen er læskende frisk og elegant med blide, venlige tanniner, der gør den sicilianske rødvin farligt drikkevenlig.
Alle Pinot Noir-fans må smage med her!
Køb nu til kun 69,95 kr.!
Fragtfri levering ved køb over 999 kr.
93 point fra Flaskehalsen
"Nerello Mascalese er en drue, der skal i de rigtige hænder, for at den kommer til at smage godt. I denne version fra Baglio Onuri er det lykkedes at fremelske de detaljer, der gør druesorten til noget særligt. Det er dejligt, blidt, let og saftigt."
92 point fra WineWherever, Rasmus Christensen
"Nerello Mascalese, der har fået masser af varme og sollys, hvilket har skabt en rund og fyldig vin spækket med bærfrugt. Den har en god balance, hvor syren holder den livlig og saftig, og så slutter den med detaljerige noter af tørrede blomster, rosmarin og sort the. En vin med bred appel."
91 point fra Mad & Monopolet
"Denne vin er en rigtig ”crowdpleaser” – alle kan være med. Duften af jordbær, hindbær, ribs, svampe, muld, peber og tobak. I munden er den blød, hvor du fornemmer friskhed, syre og en fin frugtfylde. Den er helt perfekt til en god pizza fra grillen."